Metode

Et arbejdspapir om den anvendte metode i undersøgelsen kan ses her. Nedenfor beskrives arbejdsgangen i undersøgelsen kort:

Indledende kortlægning (baselineundersøgelse)

Kortlægning med AMI's spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Der bruges det “mellemlange” skema som i dag anvendes af et meget stort antal arbejdspladser og organisationer. Skemaet omfatter 26 dimensioner vedrørende arbejdsmiljø, stress og helbred som belyses ved hjælp af 95 spørgsmål.

Kvalitativ kortlægning af hidtidige erfaringer med indsatser over for det psykiske arbejdsmiljø. Denne vil omfatte undersøgelse af indsatsen i ledelsessystemet, samarbejdssystemet og sikkerhedsorganisationen. En beskrivelse af historieværkstedsmetoden ses her

Indsamling af data om sygefravær og personaleomsætning. Disse data indsamles ved projektets start for de seneste to år.

Intervention

For at initiere forbedringer af det psykiske arbejdsmiljø medvirker forskerne i en intervention, som skal føre til en egenindsats fra virksomhedernes side. Der vil løbende blive indsamlet kvalitative data om såvel interventionsforløbet som egenindsatsen. Forløbet vil foregå i følgende faser:

Fortolkning og forståelse af resultaterne. Resultaterne af kortlægningen fortolkes i en dialog mellem forskere og virksomhed. En sådan fortolkning og forståelse indebærer også at virksomheden tager stilling til, hvad de forskellige dimensioner betyder lige netop for dem (en konkret “tilbageoversættelse”). Ligeledes udvikler virksomheden i dialog med forskerne sine antagelser om hvorledes sygefravær og personaleomsætning har relation til de registrerede psykiske arbejdsmiljøproblemer.

Prioritering af mulige indsatser. I reglen, men ikke altid, vil virksomheder prioritere at fokusere på de områder der i kortlægningen er “dårligere end gennemsnittet”. Forskerne vil i projektet fremme en prioritering der mindst inddrager tre kriterier: a). Forskellen på vilkår og belastninger, hvor vilkår er forhold, der ikke kan ændres (ex: høje emotionelle krav for sygeplejersker). b.) Forskellen på årsager og effekter (lav indflydelse kan være en årsag, mens lav job tilfredshed kan være en effekt). c.) Virksomhedens egen opfattelse af vigtige problemer (en helt nødvendig betingelse for at indsatsen bliver prioriteret tilstrækkeligt). Det er altså tanken, at der blandt “problemområderne” identificeres belastninger, som er potentielle årsager, og som virksomhedens ansatte selv anser for at være problemområder. Det er virksomhederne der er ansvarlige for prioriteringen med forskerne som refleksive medspillere.

Første formulering af handleplaner. I forlængelse af ovenstående processer kan man formulere handlingsplaner for indsatser. Det er her vigtigt at få virksomhedens egen “teori for forandring” på banen: Hvordan og hvorfor tror man selv at den påtænkte egenindsats vil få den ønskede effekt? Det er forskernes rolle i dialog med virksomheden at uddrage og nedfælde virksomhedens egen “teori for forandring”.

Netværk og benchmarking. Som led i den endelige formulering af en handlingsplan for indsatsen afholdes projektets første netværksseminar. På seminaret vil casevirksomhederne blive præsenteret for forskellige tilgange til løsning af psykiske arbejdsmiljøproblemer. De får lejlighed til at benchmarke deres eget psykiske arbejdsmiljø med forholdene i beslægtede virksomheder, og de får lejlighed til at bringe deres egne foreløbige handlingsplaner til debat.

Endelig formulering af handleplan. På baggrund af netværksseminarets resultater formuleres den endelige handleplan som beskriver indsatsen til forbedring af det psykiske arbejdsmiljø og forventninger til hvad der vil opnås med denne indsats.

Midtvejsvurdering. Efter et år vil forskerne give feedback på forandringsprocessen. Denne omfatter hvad der faktisk er gjort for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø, hvem der har været drivende kræfter i indsatsen og hvilke hindringer der har været i processen. Eventuelle uoverensstemmelser mellem “espoused theory” og “theory in use” omkring det psykiske arbejdsmiljø skal klarlægges. Det vurderes hvorvidt det psykiske arbejdsmiljø og indsatsen for at forbedre det er blevet påvirket af uforudsete eksterne og interne hændelser.

Virksomhedernes egenindsats. Det forventes, at handlingsplanerne omsættes til en egenindsats i virksomhederne. Denne egenindsats er alene virksomhedernes ansvar, men vil være omfattet af den kvalitative beskrivelse af processen på virksomheden.

Effektmåling

Afsluttende vurdering. Efter 2 år vil forskerne foretage den afsluttende vurdering af indsatsen. Den vil omfatte en gentagelse af kortlægningen af det psykiske arbejdsmiljø med det mellemlange skema samt afsluttende registrering af fravær og personaleomsætning. Der indsamles kvalitative data om de forandringer handlingsplanen har givet anledning til, og det vurderes hvad der i øvrigt er sket i forløbet, som har betydning for psykisk arbejdsmiljø, sygefravær og trivsel.

Analyse og formidling

De kvalitative og kvantitative data analyseres indledningsvis hver for sig og kobles efterfølgende sammen. Der udarbejdes en analyserapport for hver case hvis konklusioner drøftes med virksomheden og præsenteres på et afsluttende netværksseminar, hvor forskergruppen vil afprøve foreløbige analyseresultater, og virksomhederne får et nuanceret tilbagespil på den proces de har været igennem samt inspiration til fremtidige aktiviteter.

I den kvalitative analyse vil der blive taget udgangspunkt i at virksomhedernes prioritering af, kompetencer i og ressourceforbrug ved løsning af de psykiske arbejdsmiljøproblemer er afgørende for resultatet. Analysen vil belyse de forskelligartede problemer der er knyttet til prioritering i virksomheder indenfor de fire områder der er udvalgt, og vurdere betydningen af forskelle i ledelsessystemerne, samarbejdet mellem ledelse og medarbej-dere samt arbejdsmiljøarbejdet. Endvidere vil det blive inddraget hvorledes ydre forhold påvirker virksomhedens indsats. Der vil her i særlig grad blive lagt vægt på hvorledes virksomhederne påvirkes af arbejdsmiljøreguleringen, af partsaftaler på området og af nyere ledelsesteorier.

Resultaterne af den kvalitative analyse som gennemføres blindt i forhold til udfaldet af de kvantitative målinger, kobles efterfølgende med resultaterne af disse. Derved undgås potentielle efterrationaliseringer, og det bliver muligt i en tværgående analyse at belyse årsager til nogle virksomheders succes og andres vanskeligheder.