 |
Projektstatus
Projektet startede 1. april 2004 og sluttede med udgangen af 2007.
Den indledende spørgeskemaundersøgelse blev gennemført i foråret 2005. Der blev afholdt historieværksteder på virksomhederne, og den indledende kvalitative undersøgelse blev afsluttet med interviews med nøglepersoner på virksomhederne. En beskrivelse af historieværkstedsmetoden ses under Metode.
Virksomhederne arbejdede i de følgende to år med at gennemføre forbedringer/forandringer ud fra de handlingsplaner, de lavede som opfølgning på den indledende undersøgelse.
Her indgik de case-ansvarlige forskere som refleksive interventionister. Desuden indsamlede forskerne data om forløbet af processen med at udarbejde handlingsplaner og den efterfølgende implementering.
Den afsluttende undersøgelse, som omfatter spørgeskema og interviews, blev gennemført første halvdel af 2007. Resultaterne er analyseret i efteråret 2007.
Resultaterne formidles på møder, i faglige og videnskabelige tidsskrifter, i en bog og her på siden.
Den 3. april 2008 afholdes en større konference, hvor resultaterne af projektet præsenteres samtidig med udgivelse af VIPS-bogen. Konferencen holdes i Eigtveds pakhus på Christianshavn i København. 26. maj 2008 holdes en tilsvarende konference på Århus Universitet.
For nærmere oplysninger kontakt Merete Pedersen, mpe@arbejdsmiljoforskning.dk.
Senest opdateret april 2008
|